Borris

Flot ny tilbygning

Masser af lys var ønsket til denne tilbygning, glasset i den øverste del af pyramidetaget sørger for, at ønsket også bliver opfyldt i den mørke vintertid. Pyramide-tagkonstruktionen giver en flot sammenhæng med husets afvalmede tag. Glasset i toppen hindrer, at det bliver for varmt om sommeren og er udført med varmedæmpende glas. Resten af taget er med tagstensbelægning som husets tag. Under det faste tag er der isolering og et flot ludbehandlet fyrloft. Sokkel og gulv er støbt. Murværket er med facadesten udvendigt og er vandskuret indvendigt. Vinduerne i tilbygningen er ført helt ned til gulvet og er som husets vinduer udført i hvid pvc, hvilket gør dem vedligeholdelsesfrie, glasset i vinduerne er lavenergiglas.