Tilbygning til vestjysk stuehus
Tilbygning er opført i forbindelse med udskiftning af taget på stuehuset
Tilbygning til vestjysk stuehus
Tilbygning er opført i forbindelse med udskiftning af taget på stuehuset, huset havde oprindeligt stråtag, men omkring 50’erne blev taget udskiftet til eternit. Ved renoveringen blev det besluttet at føre taget tilbage til stråtag og samtidigt udvide med en ny tilbygning.
Husets spær er udvekslet og tilbygningens tagkonstruktion er videre ført ind i huset. Spærkonstruktionen er udført med loft til kip og med synlige hanebjælker i ru savskåret tømmer, der efterfølgende er ludbehandlet, tømmeret giver en flot kontrast til loftbeklædningen i gips.
Der er muret brystningsmur i 40 cm højde, og vinduespartierne er udført i træ. Gulvbelægning er 20 cm bredde fyrplanker der er ludet og sæbebehandlet.