Orangeri og multirum

Orangeri og multirum, hvor man føler sig ude, når man er inde, var familiens ønske til det nye byggeri, som bruges til alt fra daglig hygge, fester og gymnastik

Ry, Orangeri, 156-1
Orangeri-og multirum
Klik og se billedet i fuld størrelse

Orangeri og multirum

Et stort orangeri, som hele familien kan bruge som et multirum, og hvor man føler sig ude, når man er inde, var ønsket til det nye byggeri.

Mellem hovedhuset og den nyopførte lade, som bruges til garage og værksted, er nu bygget et stort orangeri som forbindelse mellem de to bygninger.
Orangeriet er bygget så stort, at familien kan holde fødselsdage og konfirmationer derhjemme.

Orangeriet fungerer som et multirum for hele familien. Her hygges, festes og laves gymnastik, da rummets størrelse og højde giver mulig for, at familiens seriøse gymnaster kan øve deres spring.

De store foldedøre i sider og gavle åbner orangeriet ud til den store træterrasse og den flotte have.

 

Sådan er orangeriet bygget

På grund af orangeriets størrelse og højde er den bærende konstruktion i orangeriet udført med rammespær i limtræ, som stabiliserer hele konstruktionen.

Rammespærene, som giver en hel åben loftkonstruktion uden tværgående bygningsdele, er monteret på en støbt sokkel og isoleret betongulv med gulvvarme.

Gulvbelægningen er Sumie skifer, som ud over at have et flot farvespil er utrolig praktisk.

Tagets nederste tredjedel er falset ståltag tilsvarende taget på laden, og foroven er der to tredjedel glastag til kip.

I glastaget er der til udluftning af orangeriet indbygget 2 stk. motorstyrede og fjernbetjente oplukkelige tagvinduer.

Tagglasset er 2-lags termoruder udført i klart varmedæmpende glas udvendigt og indvendigt lavenergiglas samt sikkerhedsglas.

Tagskinnerne udvendigt i glastaget er i aluminium og malet i ral 7043 svarende til ståltaget, tagvinduerne og facadevinduer.

Under ståltaget er tagkonstruktionen isoleret, og loftet er udført i hvidmalet Troldtekt, som giver en god akustik i rummet.

Facadebeklædningen indvendigt og udvendigt er udført i varmebehandlet Thermo ask.

Facadevinduerne er udført i træ med 2-lags glas og malet i ral 7043.

Facadebeklædningen indvendigt og udvendigt er udført i varmebehandlet Thermo ask.

Foldedørene i siderne er udført i hårdttræ med 2-lags glas og malet i ral 7043.

Læs mere om foldedøre i nedenstående link, men vær opmærksom på at du så forlader Arte Glasbygs hjemmeside

https://lacunaofdenmark.com/