Tilbygning til murermestervilla

Tilbygning til murermestervilla fra 1924 er bygget som et orangeri inspireret opholdsrum, hvor lys og natur trækkes langt ind i rummet.

Amager, Tilbygning, 175-2
tilbygning til murermestervilla
Klik og se billedet i fuld størrelse

Tilbygning til murermestervilla

Tilbygning til murermestervilla fra 1924 er bygget som et orangeri inspireret opholdsrum. Hvor de store glaspartier trækker dagslys og natur helt ind i huset.

Familien ønskede et ekstra opholdsareal, hvor en stor del af facaden kunne åbnes ud mod en hævet terrasse. Således inde og ude flyder sammen, og haven bliver en aktiv del af dagligdagen. Det er løst med en kombination af glas, træ og klassiske murermester detaljer, der skaber både atmosfære og funktionalitet.

 

Tilbygningens opførelse

Sokkel

Tilbygning til murermestervillaen er opført på en støbt sokkel, der sikrer en stabil og langtidsholdbar konstruktion. Ovenpå soklen er gulvkonstruktionen udført som et træbjælkelag. Under træbjælkelaget er der etableret en praktisk krybekælder under hele tilbygningen. Her kan bygherre opbevare ting tørt og friskt.

Gulve

Gulvkonstruktionen er fuldt isoleret og udført med behagelig gulvvarme. Det gør at rummet kan bruges året rundt. Som gulvbelægning er der valgt eksklusiv ege sildebensparket. Træet er oliebehandlet for at fremhæve træets struktur og give et varmt, klassisk udtryk, der passer perfekt til en murermestervilla.

Vægge

De faste ydervægge i tilbygningen til murermestervillaen er muret op i røde facadesten. Murstenene matcher husets oprindelige murværk. Murværket sikrer, at tilbygningen fremstår som en naturlig del af villaen.

Indvendigt er væggene opbygget som en træskeletkonstruktion med effektiv isolering og gips beklædning. Gips væggene er spartlet og malet, så der opnås rene, glatte flader, der giver et lyst og moderne interiør, Den dybe rødbrune vægfarve danner en rolig baggrund for møblering og indretning.

Vinduer og døre

Vinduer og døre i tilbygningen er nøje tilpasset i design, proportioner og opdeling til husets øvrige vinduer så helheden fremstår harmonisk. I toppen af vinduerne er der indsat oplukkelige felter, der sikrer god naturlig udluftning og gør det let at regulere indeklimaet. Mod den hævede terrasse er der monteret en foldedør, som kan åbnes til begge sider og dermed lukke facaden delvist eller helt op. Når døren er helt åben, opleves opholdsrummet som en direkte forlængelse af terrassen og haven, og man får det ønskede orangeri miljø, hvor lys, luft og natur er i centrum.

Tagkonstruktion

Tagkonstruktionen er udført som en kombination af fast tag og glasstag. Det faste tag er en yderzone med et isoleret tagpap tag. Indvendigt er loftet udført i gips med indbyggede elinstallationer til både lys og lyd, så teknikken er diskret integreret i det rene loftudtryk. Udvendigt er der etableret et lille udhæng med klassisk gesimsprofilering og zinktagrender, der spiller smukt sammen med murermestervillaens oprindelige detaljer.

Midterdelen af tilbygningen er overdækket af et valmet glastag, hvor spærkonstruktionen er udført som en selvbærende kombination af træ og aluminium. Det giver et frit tagrum uden tværgående stænger, så rummet opleves åbent og let, og tagrummet står rent og ubrudt. Tagruderne er udført i lamineret sikkerhedsglas for maksimal sikkerhed, og udvendigt er der anvendt varmedæmpende glas. Det varmedæmpende sikrer et behageligt indeklima trods de store glasarealer.

Læs mere om varmedæmpende glas i vedhæftede link, vær opmærksom trykker du på linket så forlader du Arte Glasbygs hjemmeside https://scanglas.dk/produkter/solkontrollerende-glas/cool-lite-skn

Terrasse

Den hævede terrasse, der ligger i direkte forlængelse af foldedøren, er udført med terrassebrædder i hårdttræ. Hårdttræet giver en robust og eksklusiv overflade, der patinerer smukt over tid. Trappen ned til haven er ligeledes udført i trækonstruktion og hårdttræ, så overgangen fra terrasse til have virker både funktionel og æstetisk sammenhængende.

Gelænder

Rundt om den hævede terrasse og langs trappen er der etableret et gelænder i sortmalet stålkonstruktion. Den slanke, sorte stålprofil danner en elegant kontrast til terrassebrædderne og de røde mursten, samtidig med at den sikrer tryghed ved niveau springet. Gelænderet indrammer uderummet og understreger, at terrassen er en integreret del af tilbygningen – et opholdsrum i forlængelse af det orangeri inspirerede indre.