Integreret orangeri

Et orangeri er et fantastisk uderum, der forlænger sommeren med flere måneder. De traditionelle engelske orangerier blev oprindeligt bygget til at stå alene, men i dag får mange integreret orangeriet som en direkte forlængelse af huset. Det giver mulighed for, at du kan indrette orangeriet som et opholdsrum, samtidig med at du kan dyrke eksotiske planter. Når et orangeri skal integreres med huset, stiller det andre krav til løsningen, end hvis det skal stå frit i haven. Det er vigtigt, at orangeriet bliver bygget til at indgå som en elegant integreret del af huset, så det fremstår som en samlet helhed.

Orangeriet blev et unikt opholdsrum

Da der skulle opføres et orangeri til en ældre patriciervilla, var det vigtigt, at det samtidig kunne benyttes som et opholdsrum. Løsningen blev et smukt orangeri, der var tilpasset huset og kunne benyttes hele året.

Se flere billeder

Fordele ved et integreret orangeri

Ved at integrere orangeriet med huset får du mulighed for at gå direkte fra huset og ud i orangeriet. På den måde er det tilgængeligt hele året rundt. Og det gør orangeriet til en form for luksusudestue, der kan indrettes hyggeligt, samtidig med at du kan dyrke planter, der ikke tåler kulde. De store vinduespartier, der åbner, for at lyset kommer ind, er med til at opvarme rummet. Det gør orangeriet til en dejlig grøn oase, hvor du kan nyde morgenkaffen hele året. Med et integreret orangeri har du samtidig mulighed for at sidde i en behagelig temperatur, uanset om det er koldt og overskyet udenfor.

Se flere orangerier

Støvring, Orangeri, 168-1

Orangeri i klassisk stil

Orangeri i klassisk stil med foldedøre fungerer som en smuk bro mellem inde- og uderummet.

Odder, Orangeri, 167-1

Orangeri til landsted

Orangeri til landsted er en harmonisk forening af natur og arkitektur.

Vælg de rigtige materialer til dit orangeri

Når du overvejer at få bygget et integreret orangeri, er det vigtigt, at det gøres med stor respekt for det eksisterende hus og dets arkitektur. Samtidig bør det nøje overvejes, hvilke materialer og hvilken kvalitet der skal bruges for at få orangeriet til at fremstå som en del af de eksisterende bygninger. Det er vigtigt at tage stilling til valg af vinduer, facade, farver og taghældning. Det er altid vores mål at få det integreret, så orangeriet indgår som en del af det oprindelige hus, så stil og materialer går hånd i hånd.

Orangeri med engelsk inspiration

Det er vigtigt at bevare den originale engelske stil, når orangeriet bygges. Alle konstruktioner bliver tilpasset det enkelte hus og bliver håndlavet på værkstedet i Skjern.

Se orangeriet