Orangeri på hævet træterrasse

Orangeri på hævet træterrasse til hus fra 50érne gav ekstra plads i huset og frit udsigt til haven.

Odense, Orangeri, 146-15
Orangeri-på-hævet-træterrasse
Klik og se billedet i fuld størrelse

Orangeri på hævet træterrasse til hus fra 50’erne

Orangeriet til huset fra 50’erne gav ekstra plads i huset og fri udsigt til haven.

Ønsket var et orangeri med mulighed for en stor åbning fra husets spisestue ud til orangeriet samtidigt med, at man kan åbne siderne siderne i orangeriet og udviske forskellen mellem ude og inde.

Udfordringen med den store højdeforskel fra haven op til gulvet i spisestuen blev løst ved at bygge en hævet træterrasse på søjler samt en trappe ned til haven.

Oven på træterrassen er der bygget et orangeri med foldedøre, der kan åbne orangeriet helt op på 2 sider. Med dørene helt åbne virker orangeriet som en overdækning, der tager duggen de sene sommeraftener.

Fra orangeriet og fra terrassen er der frit udsyn til trætoppene, haven og Odense å.

Sådan er byggeriet udført

De bærende træsøjler står på beton punktfundamenter og går op over terrassen som gelænderstolper.

Mellem gelænderstolperne monteres værnglas, som giver læ på terrassen og udsigt til haven.

Læs mere om værnglas her, men vær opmærksom på, at du så forlader Arte Glasbygs hjemmeside  https://scanglas.dk/skal-du-renovere/terrassevaern

Terrassen og trappen er udført i hårdttræ lagt på imprægnerede gulvstrøer.

Orangeriets gulvkonstruktion er udvidet, så der er plads til isolering og fyrplankegulv som gulvet i huset.

Siden mod øst er udført i en kombination af vinduer i træ med 2 lags lavenergiglas og fast isoleret væg med cement fiberplader udvendigt og gips indvendigt.

Siderne mod vest og nord er hårdtræs foldedøre med 2 lags lavenergiglas, som kan foldes til side, så begge sider er helt åbne.

Tagkonstruktionen er udført i træ indvendigt og med aluminium udvendigt.

Glastaget er 2 lags lavenergiglas med sikkerhedsglas indvendigt og klar varmedæmpende glas udvendigt.

Omkring glastaget er der udført et mindre udhæng med tagfod, tagrender og nedløb i naturzink.

Orangeriet er malet i sort ral 9005 udvendigt og hvid ral 9010 indvendigt.