Orangeri til stråtækt hus

Orangeri til stråtækt hus opføres som den tredje længe på landstedet i Farum

Orangeri til stråtækt hus

Orangeri til stråtækt hus i Farum opføres som den tredje længe til landstedet.

Familien på landstedet har længe drømt om at bygge et orangeri, hvor de kan sidde og spise ved et stort langbord samtidigt med, at de følger årstidernes skiften i haven.

Et skridt på vejen til det helt rigtige orangeri var et besøg af Arte Glasbyg byggerådgiver, som sammen med familien blev enige om, at orangeriets udformning og placering gerne måtte virke som det tredje længe til landstedet.

Byggerådgiveren udfærdigede et tegningsforslag til orangeriet samt gav et tilbud på hele byggeriet. Efter accept af tilbuddet blev der blev søgt om byggetilladelse.

Der blev givet byggetilladelse til orangeriet. Fundamentet er støbt, vinduerne og tagkonstruktionen er producerede på Arte Glasbygs værksted, og montagen på byggepladsen er i gang.

Følg opførelsen af orangeriet her i indlægget.

Sådan bygges orangeriet

Soklen og gulvet er isoleret og støbt. I orangeriets murede hjørner er der indstøbt galvaniserede stålsøjler til stabilisering af orangeriet.

De murede hjørner er mursten som vandskures hvide. I orangeriets nordgavl mures en gavlmur til installation af en pejs.

Der opsættes hvidmalede rammespær i limtræ som den bærende og stabiliserende konstruktion. Rammespærrene giver en fri og åben loftkonstruktion uden tværgående trækbånd.

Tagkonstruktionens remme, spær og stolper udføres i limtræ med taghældning som husets.

Tagrender, nedløb og inddækninger udføres i sort antrazink.

Udluftning i orangeriet indbygges i taget mod øst ved hjælp af fjernbetjente tagvinduer, vinduerne lukker automatisk, når det begynder at regne.

Tagruderne udføres med termoruder, hvor inderste glas er lamineret sikkerheds glas og lavenergiglas med varmkant, og yderste glas er varmedæmpende glas.

Vinduerne og døre udføres i træ med smalle energisprosser. I top af vinduer indbygges oplukkelige vinduer til ventilation.

Alt træværk og aluminium males i antracitgrå udvendigt og hvid indvendigt.

Gulvbelægningen udføres med Weber Designgulv.

Klik her og læs mere om Weber Designgulv, men vær opmærksom på at du så forlader Arte Glasbyg.  https://www.saint-gobain.dk/weber-designgulv

 

Se mere fra værkstedet