Orangeri på hævet terrasse
Orangeri på hævet terrasse til huset fra halvtredserne er opført i en trækonstruktion og har som huset synlige udhængsspær og tagrender
Orangeri på hævet terrasse til hus fra halvtredserne
I forbindelse med at huset fra halvtredserne skulle have nyt tag, kom idéen med at bygge et orangeri på den hævede terrasse, hvorfra man året rundt kan sidde og nyde naturen.
Det var vigtigt for bygherren, at orangeriets arkitektur og materialer skulle falde i med huset, derfor er orangeriet på alle måder tilstræbt at være i harmoni med huset fra halvtredserne.
De gule mursten på brystningsmuren er fundet, så de kommer så tæt på husets mursten som muligt.
Vinduernes proportioner og den støbte sålbænk er tilpassede efter huset vinduer.
Tagkonstruktionen er med et klassisk sadeltag fra halvtredserne. Sadeltaget går vinkelret på husets tag, og orangeriets spærkonstruktion er udført som et typisk udhæng fra halvtredserne med synlige spær-ender.
Den hævede træterrasse foran den dobbelte terrassedør giver mulighed for også at gå helt ud i det fri og nyde haven fra oven, de dage vejret tillader det.
Byggeriets materialer
Sokkel og gulvkonstruktion er isoleret og støbt i beton, gulvbelægningen er skifer.
Murværket er opmuret i gule mursten, der ligner de gamle mursten fra halvtredserne.
Vinduerne og dørene er hvidmalede trævinduer med termoglas, og sprosserne er smalle energi-sprosser.
Tagkonstruktionen er udført med kiprem, så man undgår trækbånd på tværs i rummet.
Remme og spærkonstruktionen er udført i hvidmalet træ.
Tagbelægningen er udført i en kombination af zink og glas. Glastaget er 2-lags termoglas med aluminiums-dækskinner udvendigt.
Tagruderne er udført med lamineret lavenergiglas indvendigt og klar varmedæmpende glas udvendigt.
Skotrender, tagfod, tagrender og nedløb er udført i natur zink.
Den hævede terrasse og trappe er udført i hvidmalet træ og terrassebrædder i hårdtræ.
Kik og læs mere om træterrasser her – vær opmærksom på du så forlader Arte Glasbyg hjemmeside https://www.bolius.dk/terrasser-af-trae-19205